Healthy breakfast pancakes

Blåbærkage med chokoladestykker

IMG_4090

Denne blåbærkage er rigtig nem at lave, og meget lækker alene som den er. Den kan laves dagen før, den skal spises, da den “sætter” sig, hvilket bestemt ikke gør den mindre god – tværtimod. Kagen er dejlig tæt og mushy, og smager meget at søde blåbær samt chokolade.

Inspirationen til kagen er hentet her.

Til 1 kage (25 x 25 cm) skal du bruge:

  • 300 g hvedemel

  • 4 tsk. bagepulver

  • 375 g brun farin

  • 2 tsk. vaniljesukker

  • 1 tsk. salt

  • 100 g blødt smør (saltet)

  • 4 æg

  • 5 dL mælk

  • 350-400 g frosne blåbær

  • 100 g mørk chokolade (jeg brugte 80%)

  • Evt. hvid og mørk chokolade + friske blåbær til pynt

Ovnen tændes først på 175° varmluft.

I en skål blander du med et piskeris mel, bagepulver, farin, vaniljesukker, salt og det bløde smør (giv det evt. en tur i mikrobølgeovnen, hvis det ikke er blevet taget ud i ordentlig tid)

I en anden skål piskes nu æg og mælk, hvorefter massen tilsættes de tørre ovenstående ingredienser. Det hele mixes godt sammen. Vend nu de frosne blåbær i dejen, og dernæst den grofthakkede chokolade (her skal evt. nødder, tørret frugt eller andet tilsættes).

Kom nu al dejen (meget flydende) i en kageform beklædt med bagepapir, og så ind i den forvarmede ovn i 45 minutter. Husk at følge med undervejs i, hvor meget kagen har fået. Stik evt. en skarp genstand ned i kagen, og se, hvor meget der hænger ved, når den tages op. Kagen skal ikke at være fulstændig tør.

Mmmm

Mmmm

Når kagen er afkølet, toppes den med hvid chokolade og dekoreres med mørk chokolade og blåbær. Pensl evt. også siderne af kagen med chokolade.

Blåbær-chokoladekage

Blåbær-chokoladekage

Bon appetite

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Healthy breakfast pancakes