Chokolade-fudge kage (Kladdkaka)

Healthy breakfast pancakes

Helenas bananpandekager

Denne morgen fik jeg en lækker omgang pandekager. Tjaaaa, det lyder jo umiddelbart ikke ligefrem sundt, men vent nu lige. Hovedingredienserne er banan og æg, hvilket giver en mættende og god fornemmelse pga. det dominerende proteinindhold.
Denne form for pandekager er meget populære her for tiden, og jeg er også intet mindre end begejstret. De kan jo spises når som helst, og tilmed varieres på kryds og tværs alt efter, hvad man har lyst til. Jeg har derfor med udgangspunkt i bananen og ægget, varieret og tilføjet opskriften som det passede mig. “Dejen” kan endda laves aftenen i forvejen, så det kun tager få minutter at stege pandekagerne om morgenen. Der er vist ingen undskyldning for ikke at give sig i kast med disse… 

Inspirationen er fundet på bloggen Twin-food. Den er et besøg værd!

Til en person (3-4 små pandekager) skal du bruge:

  • 1 banan

  • 1 æg

  • 1 bæger æggehvide (eller æggehviden fra et æg)

  • 1 knsp. salt

  • Et lille (stort) drys kanel

  • 1 tsk. bagepulver (giver tykkelse ligesom “american pancakes”

  • 1 håndfuld havregryn (finvalsede)

  • Olie til stegning (jeg bruger en mild olivenolie, så det smager ikke)

I en skål moser du bananen med en gaffel, og blander dernæst de resterende ingredienser i (udover de nævnte kan du med held også tilføje hakket chokolade, nødder, frosne bær, kardemomme, vaniljesukker og meget andet). Rør det hele godt sammen.

Kom lidt olie på en middelvarm stegepande. Når olien er varm hældes små klatter af dejen på panden. Når dejen er stegt lidt i siderne, kan du vende pandekagen (det kan godt være lidt svært, men pas på med at vente for længe, da de nemt kan brænde på).

Forslag til toppings:

  • Nødder (cashewnødder, mandler, valnødder osv)

  • Hakket mørk chokolade

  • Agavenektar

  • Frisk bær og frugter (blåbær, jordbær, banan)

  • Tørret frugt (f.eks. rosiner el. morbær)

  • En klat skyr

Anret pandekagerne på en tallerken, og server med forskellige slags toppings (se evt. forslag ovenfor). Jeg valgte cashewnødder, agavenektar, blåbær og rosiner.

Bananpandekager
Bananpandekager

Bon Appetite

 

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolade-fudge kage (Kladdkaka)