Bruschetta med pesto, gedeost og parmaskinke

Søde blondies med syrlige hindbær

Blondies med hindbær, mmmm...

Blondies med hindbær, mmmm…

Blondies er jo en kage typisk med hvid chokolade og marcipan. Derudover har jeg valgt at tilsætte en masse hindbær for at give den søde kage et modspil af noget syrligt. Resultatet blev meget vellykket, og var perfekt som dessert med lidt hjemmelavet vaniljeis. Jeg undersøgte forskellige opskrifter, og blev tilsidst inspireret af denne udgave – selvom “basen” er den samme, er de to kager meget forskellige.

Til 1 brownieform (25 x 25 cm) skal der bruges:

  • 100 gram smeltet smør
  • 100 gram hvid chokolade
  • 200 gram marcipan
  • 180 gram sukker
  • 2 æg
  • 1/2 tsk. fint salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 75 gram hvedemel
  • 150 gram frosne hindbær

IMG_4239

Tænd ovnen på 180 °C varmluft, og beklæd en kageform med bagepapir.

Smelt smørret i en gryde. Når det er smeltet tages gryden af komfuret, og chokoladen knækkes i stykker ned i det varme smør. Bland til, alt chokoladen er smeltet. Lad blandingen køle lidt af.

I en skål smuldres marcipanen, og blandes dernæst godt med æg, sukker, vaniljesukker, salt og hvedemel.

Marcipan-ægge-sukkermassen blandes med den let afkølede smør-chokolademasse.

Hæld dejen i formen og prik alle hindbærene ned i dejen dér, hvor du vil have dem.

Kom kagen i den forvarmede ovn i 25-35 minutter (alt efter ovnen). Hold øje med den, og sørg for, at den får en gylden overflade uden, at den samtidig bliver tør.

Tæt og knasende på toppen

Tæt og knasende på toppen

Spis enten kagen med det sammen mens den er varm, eller sæt den i køleskabet en dags tid – så sætter den sig, 0g får en god tæt konsistens.

Follow on Bloglovin

4

  • De ser virkelig lækre ud – forestiller mig smagen af sommer, når jeg ser dem (og hvem har ikke brug for det nu med det her vejr? ;-))

    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • the young food blogger

      Tusinde tak. Og ja, du har helt ret – hindbærene gør virkelig underværker, og giver en god “sommerlighed”!
      Rigtig god weekend til dig også! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Det ser virkelig lækkert ud.
    Hvad gør man med blandingen med smør og chokolade? Blandes det med dejen med marzipan, æg mm? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • the young food blogger

      Hej Sandra 😀
      1000 tak! Hov, det kan jeg da godt se, at jeg mangler at oplyse. Men ja, du har helt ret – bare bland det med mazipan, æg osv. Lad chokolademassen køle lidt ned, før du blander det. Og så ellers bare i formen 🙂
      Kh Helena

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bruschetta med pesto, gedeost og parmaskinke