Hjemmelavet basilikumspesto
Der er altså ikke noget som en omgang hjemmelavet basilikumspesto. Alle de friske råvarer kommer til sin ret, når man laver denne herlige mix af de italienske grundingredienser fra bunden. Og kan vi ikke også blive enige om, at der er uendelige muligheder med pesto; i sandwiches, tilbehør til kød og pasta, til bruschetta, som dip osv. osv.. En anden vigtig ting er, at pesto er utrolig hurtig og nem at lave, så egentlig burde man lave det meget oftere.
Som før nævnt er det meget nemt hurtigt at mikse en pesto sammen. Det tager sådan cirka 5-10 minutter +/-. Det eneste du skal gøre er blande ovenstående ingredienser sammen i en minihakker (jeg bruger min bamix, som virkelig kan anbefales). Tilsæt så meget olivenolie, du har lyst til alt efter, hvilken konsistens du ønsker. Tilsidst smages der til med salt (og evt. peber) til du har den helt perfekte pesto.
Og det var simpelthen det.
Opskriften rækker til en lille skål, som nemt kan opbevares i køleskab et par dage eller fem.
Ingen kommentarer endnu